Hairpassion
paryk & frisør
Hairpassion
paryk & frisør
Hairpassion
paryk og frisør
Paryk & Toupé
Der kan være mange grunde til at vælge en paryk. Det kan være man har fået en sygdom, der betyder at man taber håret helt eller delvist i en kortere periode, mens det for andre kan være permanent hårtab. Det kan også være, at naturen blot går sin gang og håret med årene bliver tyndere, eller at du bare har lyst til at få en paryk.
Når man mister håret opstår en ny udfordring i livet, og hos Hairpassion gør vi alt for at hjælpe dig i den nye situation. Vi mener, at parykker handler om livskvalitet, om at bevare sin identitet og om at føle sig godt tilpas.
Bemærk, for at opnå det bedste resultat, er det en god idé at komme forbi inden du taber dit hår. Du kan bestille tid ved at trykke her.
En paryk er ikke bare en paryk
At få en paryk er en tillidssag, og hos Hairpassion får du en grundig vejledning i trygge og diskrete omgivelser, hvor vi i fællesskab finder frem til den bedste løsning til dig. Vi forhandler både ægte og syntetisk hår, og med vores moderne og naturtro parykker og toupéer, finder vi håret lige til dig.
Klipning og tilpasning af din paryk er vigtig for at opnå det bedste resultat, så dette tilbyder frisør og stylist Kirsten Sørensen selvfølgelig gratis, ved køb af en ny paryk. Derudover vil du blive instrueret i den bedste måde at vedligeholde din paryk på, og få vejledning i at lægge en makeup, som passer til dig.
Hvis du vil have flere gode fif og mere inspiration, holder vi Girls Nights. Læs mere under Events.